Teater i det fri

Teater i det fri

Sommertid er måske mere noget, vi forbinder med rosévin på terrassen eller ved stranden, end det er teater og kultur. Men I kan benytte sommeren til at komme til udendørs teater- og musikoplevelser rundt omkring i landet – så hvorfor ikke bruge nogle feriedage på at turnere rundt og fange skønne øjeblikke sammen med andre teaterinteresserede? Udendørs forestillinger er ikke kun opera i arenaen i Verona – vi kan også være med her i Danmark!

Grønnegårdsteatret: Årets forestilling er Jean de France

En af de mest kendte udendørs forestillinger i Danmark er den årlige forestilling på Grønnegårdsteatret i København. Den foregår sædvanligvis i gården ved Designmuseet i Bredgade, men det er her i 2021 ved at blive renoveret, så i år er forestillingen rykket til arealerne ved Odd Fellow palæet, der ligeledes ligger i Bredgade i det såkaldte Frederiksstaden-kvarter i København – tæt på Amalienborg og andre prominente bygninger. Vil du have lidt pænt tøj til lejligheden, så finder du masser af det på NA-KD, hvor der blandt andet er mange elegante sommerkjoler at vælge imellem.

I år er forestillingen Jean de France af Ludvig Holberg, og den har stort set fået fremragende anmeldelser overalt. Hovedpersonen er Jean de France, en dansk knøs, som efter en tur til Paris er blevet så verdensklog og belærende, at han ikke er til at holde ud. Det ender naturligvis galt for ham, og han bliver gjort til nar – og historien bærer fint igennem til i dag, hvor vi jo også ikke så sjældent møder typen, der efter en tur til udlandet eller efter en lang uddannelse er blevet så selvglad og belærende, at almindelige mennesker kun kan le af det. Hovedrollen spilles i år af den unge skuespiller Nicolai Jørgensen, der har fået stor ros for sin brillante indsats.

Friluftsopera ved Sondrup Strand

I en helt anden boldgade finder vi friluftsopera ved Sondrup Strand mellem Horsens og den lille by Odder i Østjylland. Sondrup Strand er et idyllisk område, hvor en flok musikentusiaster i flere år har stablet en udendørs operakoncert på benene. I år med sangere som sopranen Isabel Piganiol og tenoren Per Jellum. Programmet er arier fra operaens lettere repertoire, sommerviser og andet, og i en uhøjtidelig stemning får vi en rigtig god fornemmelse af, hvad glade entusiaster kan opnår, når de sætter sig noget for.

canary