Dansk kultur er blandt andet godt design

Dansk kultur er blandt andet godt design

Dansk kultur – ja nogle gange skulle man efter den politiske debat tro, at det kun handler om hygge og flæskesteg, frikadeller og kolonihave med flaget hejst om søndagen. Og det er da også en vigtig del af dansk kultur, og det er en stor del af den fælles bevidsthed, vi som danskere har.

Dansk kultur er nu også mange andre ting. Klassisk og moderne musik fra Weyse over Carl Nielsen til nye danske popnavne, og maleri i de forskellige genrer og stilarter.

Tekstil og design

Dansk kultur er i høj grad også tekstil og design, og går du for eksempel på jagt efter et comfy grå tæppe, som du kan dække skuldrene med her i den kølige tid, så kan du finde mange flotte tæpper designet af danske tekstilfolk på Trendcarpet, som har et hav af forskellige designs, mønstre og stoftyper.

Vil du studere dansk tekstildesign og designernes arbejde med forskellige stoffer gennem tiden, kan du for eksempel besøge Dansk Design Museum, som er beliggende i Bredgade i Københavns centrum. Her kan du se, hvordan arbejdet med tekstiler og stoffer har udviklet sig gennem tiden og både har fundet form som smukke tæpper og vægdekorationer og som modetøj i de forskellige tiders vekslende stilarter.

Tekstildesign er en anerkendt form for kunstnerisk design i Danmark, og det understreges blandt andet af, at en række nyuddannede tekstildesignere modtager legaterfra Statens Kunstfond. Senest er 45 nyuddannede designere inden for tekstil blevet belønnet med arbejdslegater, så de kan videreudvikle sig og være med til at sætte dette område inden for dansk kultur på dagsordenen både herhjemme og i udlandet.

Fremadskuende syn på kultur

Dansk kultur bliver i den offentlige debat ofte beskrevet som noget lidt konservativt – noget vi skal arbejde aktivt for at bevare, og som noget, der er skrøbeligt og risikerer at blive for påvirket af indflydelse udefra. Men dansk kultur er netop noget, som har udviklet sig gennem årtusinderne og gennem løbende påvirkning udefra. Og ved at transformere påvirkningerne udefra på vores egne præmisser, bliver det samlede billede netop dansk kultur, som vi forstår den.

Inden for design og tekstil er vi også hele tiden påvirkede af, hvad der kommer udefra, og hvad der sker i andre lande. Når vi gik fra at bruge pels og skind til også at bruge uld og hør, ja så var det, fordi nogle udefra lærte os, at disse nye materialer havde en stor værdi, blandt andet fordi de som hør kunne dyrkes og derfor reproduceres der, hvor man var – i modsætning til skind, der skulle hentes i naturen af jægerne.

canary