Hvad er dansk hygge?

Hvad er dansk hygge?

Hygge er et ord, som vi ofte bruger i Danmark i forskellige sammenhænge. Men hvordan forklarer man egentlig, hvad hygge er?

Hygge er ofte noget, som foregår, når man er sammen med andre mennesker. Det kan være familien, der samles til middag, hvor man sidder og spiser og taler sammen. Stemningen er hyggelig, dvs. behagelig og rar. Vi har måske lavet en simreret, som vi hygger os med at spise.

Dansk hygge involverer ofte mad og drikke. Det kan være en god kop kaffe i solen eller en kop varm te på en regnvejrsdag. Det kan være et større middagsselskab, eller det kan være to personer, der mødes og spiser en frokost eller hygger sig med hjemmebagt kage.

Hyggelige aktiviteter med børn

Hygge kan være at lave forskellige aktiviteter sammen med ens børn. Det kan være at tage dem med i køkkenet og og lave aftensmaden eller bage pandekager. Det kan være at lave julepynt sammen, som en del af juleforberedelserne. Eller det kan være at tage en tur til stranden og bade på en sommerdag. Det kan også være at tænde bål i haven og bage snobrød.

Hyggelige fælles traditioner

Hygge kan også være at have forskellige traditioner sammen. Det kan være at tage på fisketur med en god ven, hvor man tilbringer en dag på havet eller ved en sø. Det kan være at tage med vennerne i sommerhus og grille. Det kan være at tage på vandretur med sine halvgamle forældre og nyde naturen i deres selskab.

Hygge på jobbet

Vi kan sågar hygge os på jobbet i selskab med en god kollega, hvis man fx kører rundt som håndværker med en makker. Så er man fælles om opgaverne og har en velorganiseret varevogn, takket være smart udstyr fra worksystem, og så kan man sidde og hyggesnakke i frokostpausen.

Hygge i stearinlysets skær

Hygge kan også foregå foran pejsen eller med stearinlysene tændt, når det er mørkt eller koldt udenfor. Så sidder vi lunt og varmt indendørs. Vi hygger os også med gode tv-serier, som mange af os er storforbrugere af. Så hygge er ikke bare én ting, men mange forskellige måder at være sammen på, og det skal der jo også være plads til. Vi er alle forskellige, og vi har derfor forskellige måder at hygge os på, men rart er det, og vi nyder det.

canary