Der er mange, som har forfattet bøger over hele verden, og der er også mange i Danmark, men det er langt fra alle, som er kommet ud over landets grænser, men alligevel har de været med til at beskrive og definere dansk kultur. En af de mest kendte er H. C. Andersen . En mand som skrev eventyr og rejsebeskrivelser og malede sproglige billeder så klare, at de i dag er lige så smukke og sjove, finurlige og spændende som dengang, de blev nedfældet på papir. Ikke kun i Danmark, men over hele verden, er der millioner af børn, der falder i søvn til et stykke dansk kultur, når deres forældre læser højt for dem af de eventyr, som har været dansk kultur i århundreder. Der er andre danske forfattere, som har skrevet en masse, der er en del af dansk kultur. Dem, som måske først bør nævnes, er de danskere, som har modtaget den fornemmeste hæder for deres værker, nemlig Pontoppidan, Gellerup og Johannes V. Jensen, som alle har modtaget Nobels Litteraturpris. Dette er noget som i sig selv border for kvalitet, og som gør, det er forfattere, som er at finde på mange menneskers natborde, og som mange dansklærere har haft på tapetet, når det ypperste blandt dansk litteratur skal læses.

Der er dog mange andre, som er en del af dansk litteratur, og det er ikke kun som forfattere, men hvem kunne dog tænke sig et Danmark uden Kim Larsen og andre danskere sangere, eller det kan være uden vores mange fantastise revysange og sangere. Det er alt sammen en del af den danske kultur, som alle kræver deres ret. Vi skal heller ikke undgå at nævne højskolesangene, alle de mange salmer som højskolesangbogen er fuld af, tekster og musik i særklasse, som er en del af den danske kultur, som vi desværre i dag alt for ofte ikke nyder i det omfang vi burde.

I de senere år har der været tegneserier om vikingernes liv med deres guder, aserne, i fokus, som har vundet ikke kun danskernes hjerter, men vandt anderkendelse ud over landerts grænser, og som fornyede danskernes lyst til at lære om de guder, der var i Skandinavien før kristendommen gjorde sit indtog og langsomt fik tag i dem, som havde magten og derved kunne definere alt fra statsreligion til helligdage.