Dansk folkemusik: Traditionens levende stemme
Dansk folkemusik er mere end blot gamle sange og melodier. Det er en levende fortælling om vores historie, fællesskab og identitet – en tradition, der konstant udvikler sig og fornyes. Fra middelalderens omrejsende spillemænd til nutidens festivaler, folkemusikken er en del af den danske folkesjæl.
Hvad er folkemusik?
Folkemusik er et bredt begreb, men i dansk sammenhæng refererer det ofte til den musik, der er opstået og udviklet blandt ‘almindelige’ mennesker – ‘folket’. Det er musik, der traditionelt er blevet overleveret mundtligt fra generation til generation, ofte uden kendskab til komponisten. Den har rødder i hverdagens liv, fester, arbejde og traditioner. Folkemusikken omfatter både sange (folkeviser, arbejdssange, lejlighedssange osv.) og instrumentalmusik (spillemandsmusik), der typisk er knyttet til dans.
De omrejsende spillemænd
Forestil dig en tid, hvor nyheder spredtes langsomt, og hvor aftenunderholdningen ikke var digital, men bestod af levende musik leveret af omrejsende spillemænd. I middelalderen var disse spillemænd essentielle, ikke blot som underholdere, men også som nyhedsformidlere. De bragte nyt fra by til by og kendte tidens instrumenter, som det fremgår af temaet om musikken i Danmark på Nationalmuseet.
Folkevisernes skattekiste
Folkeviserne er en sand skattekiste af fortællinger om kærlighed, svigt, heltemod og det overnaturlige. De blev sunget fra generation til generation og har overlevet århundreder. Tænk på viser som ‘Ebbe Skammelsøn’ – sange, der stadig rører os dybt, fordi de spejler vores forfædres liv og drømme. Dyk ned i denne verden af lyriske kærlighedsviser med samlingen “Min hjertens allerdejligste”, som findes hos Folkemusikarkivet.
Spillemandsmusik og dans
Instrumental folkemusik, ofte kaldet ‘spillemandsmusik’, er tæt forbundet med dans. Forestil dig en sommeraften på landet, hvor violiner og harmonikaer fylder luften, mens folk svinger sig i en polka. Denne musik er skabt til bevægelse, fællesskab og fest. “Rasmus Storms nodebog” fra omkring 1760, giver et fascinerende indblik i datidens dansemusik og kan findes hos Folkemusikarkivet.
Evald Tang Kristensen: Folkemindesamleren
Evald Tang Kristensen (1843-1929) var en nøgleperson i dansk folkemusiks historie. Han var lærer, men brugte det meste af sit liv på at rejse rundt i Jylland, især på heden, hvor han utrætteligt nedskrev tusindvis af sange, melodier, eventyr, sagn og historier fra den ældre generation. Hans arbejde er uvurderligt for vores forståelse af dansk folkemusik og -kultur. Han indsamlede 3000 folkeviser, 1000 melodier, 2700 eventyr og tusindvis af sagn og ordsprog. Uden hans indsats ville en stor del af denne kulturarv være gået tabt. Læs mere om folkemindesamleren Evald Tang Kristensen i værket 12 X Tang hos Folkemusikarkivet.
Folkemusikkens udvikling
I 1800-tallet, under nationalromantikken, fik folkemusikken fornyet betydning. Komponister som C.E.F. Weyse og Friedrich Kuhlau integrerede folkemusikalske elementer i deres værker. Interessen for de gamle folkeviser voksede, og man søgte efter en national identitet. Folkemusikken blev set som et udtryk for den danske folkesjæl. Folkevisebevægelsen markerede en ny æra. Weyse bearbejdede kæmpevisemelodier, mens Kuhlau inkorporerede folkemelodier i sit værk Elverhøj, som det uddybes i Dansk musiks historie på Wikibooks.
En overset tradition
Folkemusikken har dog ikke altid været lige værdsat. Tidligere blev den ofte set ned på af samfundets elite, der foretrak den finere kunstmusik. Som beskrevet på Musikipedia, sammenlignede en præst i 1798 folkemusikken med lyden af sultne gæs! Heldigvis ændrede dette syn sig gradvist, især med folkemindesamleres som Evald Tang Kristensens store arbejde.
Regional variation
Selvom Danmark er et lille land, findes der regionale forskelle i folkemusikken. Sønderjylland har sin egen stolte tradition, præget af historiske begivenheder og tæt kontakt med Tyskland. Læs mere om dette i artiklen om musikliv i Sønderjylland.
Fanøs unikke musiktradition
På Fanø, ud for den jyske vestkyst, finder man en særlig musik- og dansetradition. Sønderhoning og fannik er betegnelser for musik og dans, der er unikke for øen. Disse traditioner er blevet holdt i hævd og er et levende eksempel på, hvordan lokal kultur kan trives og udvikle sig. Musikken er ofte livlig og dansevenlig, og traditionen holdes i live af lokale spillemænd og foreninger.
Dansk og svensk spillemandsmusik
Selvom der er mange ligheder mellem dansk og svensk folkemusik, er der også klare forskelle, især i spillestilen. I dansk spillemandsmusik lægges der ofte vægt på en tydelig rytme og melodi, mens svensk spillemandsmusik kan have en mere ornamenteret stil. En artikel på Publimus.dk beskriver disse forskelle mere detaljeret.
Folkemusikken i dag og i morgen
I midten af 1900-tallet oplevede folkemusikken en genopblomstring. Unge mennesker genopdagede de gamle traditioner, og nye musikere begyndte at fortolke og forny musikken. I dag lever folkemusikken i bedste velgående, både i traditionelle former og i nye fusioner, og den forandrer sig konstant, som Musikipedia beskriver.
En levende scene
Dansk folkemusik blomstrer. Festivaler som Tønder Festival tiltrækker tusindvis af gæster, og der findes et væld af koncerter og arrangementer rundt om i landet. Musikskoler og foreninger underviser i folkemusik, og nye generationer tager traditionen op. Nutidige musikere og bands som Anja Præst Trio, BRAGR og Jensen, Bugge & Høirup viser spændvidden i den nutidige folkemusik, med inspiration fra både tradition og fornyelse. Disse kan opleves live, og man kan få et indblik i programmet hos Folk for Folk. GO Danish Folk Music, grundlagt af Erling Olsen, er et pladeselskab, der aktivt udgiver og promoverer dansk folkemusik, som det fremgår af musikfortællerne.dk.
Bevaring og formidling
Interessen for traditionel musik vokser, og nye initiativer sikrer, at musikken bevares og formidles. “Arkivet for Folk- og Rootsmusik” i Tønder er et eksempel på dette, hvor man kan dykke ned i den nyere danske folkemusikhistorie. Se mere på arkivets hjemmeside. Syddansk Musikkonservatorium (SDMK) spiller også en vigtig rolle ved at udvikle pædagogiske metoder til undervisning i traditionel musik. Se mere på SDMK’s hjemmeside. Et andet spændende projekt, “KUV: Folk-Øh-Musik”, sætter fokus på definitionen af folkemusik og kan ses på SDMK.
En lys fremtid
Fremtiden for dansk folkemusik ser lys ud. Den lever og udvikler sig, og med initiativer som Dansk Lyd kan vi heldigvis også dykke ned i fortidens toner og lade os inspirere. Hvordan mon fremtiden former sig? Vil vi se nye fusioner, nye instrumenter, nye fortolkninger? Det er spændende at tænke på. Én ting er sikkert: Dansk folkemusik vil fortsat være en vigtig del af vores kulturarv. Lyt til musikken, besøg et arkiv, deltag i en festival – vær med til at holde traditionen levende!
